Kategorier
trampolin

Guide: legetøj, der udfordrer og udvikler dine børn

Som forælder har du selvfølgelig rigtig mange håb, drømme og ambitioner for dine børn. Dette skyldes ikke, at du er for dominerende eller overbeskyttende. Det skyldes blot, at du er som forældre er flest. Du vil nemlig gerne have, at dine børn har det godt og får de bedste vilkår i livet.

Der er rigtig mange måder, du kan være med til at fremme dine børns udvikling på, men hvorfor ikke vælge en metode, der er hyggelig og sjov fremfor hård og irriterende? I stedet for at pådutte dine børn alle mulige kedelige øvelser og pligter, kan du nemlig starte med legetøjet.

Legetøj kan udvikle motoriske og kognitive evner

Du tænker måske, at legetøj vel bare er legetøj. Men det er det ikke nødvendigvis, især ikke hvis du tænker over, hvilket legetøj du vælger. Mens noget legetøj mest bare underholder, er der nemlig andet, som er med til at udvikle på barnets motoriske og kognitive evner.

Det fede ved denne type af legetøj er, at barnet kan blive udfordret og udvikle sig, imens det leger og har det sjovt. På den måde kommer du ikke til at virke som en irriterende forælder, men gør alligevel noget for dit barn. Her er 3 eksempler på legetøj, du med fordel kan investere i.

Trampoliner er gode for motorikken

En trampolin kan være et rigtig godt sted at starte, især hvis du har mellemstore eller halvstore børn. Trampolinen er for det første en god måde at få børnene uden for at lege på.

Men derudover har trampoliner også den unikke kvalitet, at de er med til at udfordre og udvikle dit barn motorisk. Når børnene hopper og eksperimenterer med forskellige spring, bruger de både hjernens motoriske del og udvikler deres muskler. Det er noget, som kan komme dem til gavn senere hen.

Vendespil og puslespil

Det virker næsten for godt til at være sandt, at noget så simple som helt basale børnespil kan gøre en forskel i forhold til dit barns udvikling. Men det kan det. I virkeligheden handler det mere om, at du skal tage dig tiden til at aktivere dit barn til at fordybe sig i spillet.

Når man spiller spil, der har noget med hukommelsen eller den rumlige forståelse at gøre, er man nemlig med til at udvikle og træne hjernen. Det er aldrig for tidligt at begynde på dette, så denne form for spil passer til børn helt ned i de mindste aldre.

Rullebræt og andre måder at træne balancen på

Balance er en af de ting, som børn skal tillære sig. Vi ser det når de er helt små og skal lære at gå. Men vidste du, at vi arbejder med vores balance hele livet, og at den altid kan blive bedre?

Med et rullebræt eller lignende legetøj, hvor det handler om at holde balancen, kan du gøre dit for, at dit barn bliver god til at stå stabilt på fødderne, når det engang når voksenalderen.