|
Kort historisk oversigt Sognegårdens Venner - Rørvig amatørerne
Der har været spillet amatørskuespil i Rørvig-Nakke området i så lang tid, at det fortaber sig
i det dunkle. Allerede i 1950'erne og 60'erne skal der have været en langvarig og levende tradition
for opførelse af amatørskuespil i Rørvig Sognegård, men den døde gradvist ud. Aktiviteterne havde
bl. a. en i sin tid højtelsket Rørvig-præst
pastor Hostrup
som en så engageret deltager, at han selv skrev et skuespil, "Pak". Det vides dog ikke, om det også
er blevet opført.
Traditionen blev genoptaget i 1971, da forældrekredsen ved den 3 år tidligere oprettede Rørvig
Friskole sammen med en engageret lærer opførte Norman Krasna's lystspil
"Kære Ruth".
Det forsøgtes året efter at videreføre traditionen, men i forbindelse med leder- og lærerskift
ved friskolen løb disse bestræbelser ud i sandet.
Nogle år senere, da Rørvig Kirke i 1974 havde fået ny præst,
Emilie Esbjørn,
enagerede dennes ægtefælle
Frode Esbjørn
sig stærkt i sognets kulturelle anliggender. Specielt fandt han det meningsløst, at lokalerne
i Sognegården stort set stod ubenyttet hen, idet kun Salen blev brugt - som gymnastiksal -
af friskolen. Han ivrede for, at den naturlige funktion som forsamlingshus og kulturelt centrum
i sognet blev genoplivet, og allerede tidligt syslede han med tanker om etablering af en kreds
i stil med "Sognegårdens Venner", uden at det dog blev til noget.
Han interesserede sig også meget for amatørskuespil og kom i kontakt med nogle af forældrene fra
friskolen, som havde spillet "Kære Ruth". Det lykkedes med en kvindelig lærer fra Nr. Asmindrup
som instruktør også at påbegynde indstuderingen af Agatha Christie-krimien
"Musefælden",
men både
Frode
og instruktøren
Agnes Gervesen
insisterede på at besætte en række vigtige voksen-roller med skole-elever, og den slags "skolekomedie"
ønskede de medvirkende voksne ikke at være med til, hvorfor der ikke blev nogen forestilling ud af det
ved den lejlighed.
Først i 1976 lykkedes det i et samarbejde mellem de teaterinteresserede - bl. a. også præsten
"Mille" Esbjørn
- at sætte et stykke op ("Vi der går køkkenvejen"), og herefter fortsatte det slag i slag med
årlige forestillinger - se den særlig oversigt over repertoiret.
I 1977 gennemførtes omsider Frode Esbjørns kongstanke, idet han sammen med en arbejdsgruppe af
interesserede "lokale" havde gjort forarbejdet, så sammenslutningen
"Sognegårdens Venner"
kunne stiftes officielt med vedtægter, bestyrelse og kontingent - i marts samme år. Dette organ
har siden stået for en lang række kulturelle aktiviteter i Sognegården - forårsfester, høstfester,
julearrangementer, bankospil, i de første år folkedans og ikke mindst de sidste 10 år halvårlige
vise-aftener - "i café-miljø" - der især om sommeren har meget stor tilslutning, ikke mindst af
sommerhusfolket.
Efter dannelsen overgik en stor del af initiativerne i amatørteatersammenhæng til "nye" tilflyttere,
hvor der især - uden ellers at skulle forfalde til persondyrkelse - er grund til at dvæle ved navne som
Inger-Margrethe Mortensen, Lone Thormod
(tidl. skuespiller kendt som Lone Lind) og hendes mand
Poul Thormod, Birthe Hagenbo
og hendes mand
Søren Olsen,
der alle var stærkt engagerede i teaterarbejdet. Senere kom en fremragende instruktør
Kurt Christiansen
til, men han døde desværre alt for tidligt. Og man må heller ikke glemme "nykøbingenseren"
Konrad Jahn,
som igennen mange år dels har været en fremragende sekretær og arkivar til at holde sammen på det hele,
dels en fingernem, kreativ og hittepåsom skaber af diverse effekter til scenisk brug, og endelig ofte
selv har gjort en god figur på scenen.
Helt siden starten har
"Rørvig Amatørerne"
været en vigtig, måske
den
vigtigste, del af "Sognegårdens Venner", hvor kredsen af både dybt interesserede og meget erfarne
medlemmer inden for amatør- og tildels også professionelt teater dannede kernen i et "teaterselskab"
af faktisk sjældent høj kvalitet, som både turde og kunne binde an med selv krævende opgaver, som i
mange år var velanskrevet videnom, og som havde ry for et næsten professionelt niveau - hvilket også
fremgik af omtalerne i den lokale presse.
Dette kulminerede nok i løbet af 1980'erne, da der sjældent var vanskeligheder med at hverve nye
talentfulde medlemmer til truppen - men det er efterhånden blevet sværere, specielt blandt de helt unge.
Det har langs ad vejen medført, at nogle af de yngre roller af og til har måttet besættes med noget
ældre kræfter, hvilket nu og da har givet anledning til nogen munterhed blandt publikum!
Personkredsen
omkring amatørteater har gennem årene været særdeles stabil og de enkelte medvirkende meget trofaste
- naturligvis med diverse frafald og udskiftninger, som først og fremmest har haft med fraflytning og
tidnød at gøre. Et enkelt af medlemmerne, den yderst "lokale"
Lilian Jensen,
har faktisk - som den eneste - været med lige siden 1978 og kan således nu i 2003 fejre 25 års jubilæum.
Hun har - med enkelte fravær af naturlige årsager ved familieforøgelse - faktisk spillet med i samtlige
forestillinger siden starten. Det var længe i ungpigeroller, altid med karakter, og nu med bravour i de mere modne
rollefag.
Ved siden af den aktivitet, der knytter sig til selve skuespilleriet, har Rørvig Amatørerne været så heldige,
at man det meste af tiden til de musikalske opgaver - operetter, syngespil og revyer - har kunnet trække på
en særdeles fremragende pianist på et - trods et meget borgerligt erhverv - højt professionelt niveau,
Vagn Birk Jensen,
som desværre har forladt regionen af uddannelsesmæssige årsager. Det har dog stadig været muligt at trække på
særdeles glimrende og velkvalificerede kræfter til denne opgave.
Derudover har forestillingerne trukket på mange praktisk-håndværksmæssige ressourcer med scenografi og
lyssætning m.v., men også kostumering, sminkning, frisering og parykmageri. Også her har
Rørvig Amatørerne
altid kunnet glæde sig ved fortræffelige, trofaste og entusiastiske lokale kræfter.
Rørvig, marts 2002
Toni Haugen
|